Kommentar på Berlingske: Få kafka ud af min skat

I Berlingske 26. oktober 2012 havde jeg en kommentar i avisen om skat, og hvor indviklede skattereglerne er. Kommentaren kan læses online her.

Mit indlæg handlede ikke om selve skattetrykket, men om at skattereglerne er alt for komplicerede, og det gavner ikke almindelige mennesker.

Skat er noget, alle kan blive enige om, er alt for kompliceret i vores land. Det er alligevel ikke noget, som særlig mange politikere snakker om. Det er vel kun Liberal Alliance, som markant vil ændre vores skattesystem, så det bliver mere simpelt.

Ideen bag kommentaren

Jeg fik ideen til kommentaren, fordi jeg på TV2 News hørte en politiker snakke om, at vi skal gøre noget for den almindelig dansker. Det handlede om, at det var bedst, hvis skatten blev sat op på bestemte produkter. Det irriterer mig, at debatten aldrig handler om almindelig mennesker, kan finde ud af vores nuværende skattesystem.

Jeg kender mange, som ikke engang kan udfylde en selvangivelse. I DR programmet “Økonomi for dummies” indrømmede værterne, at de ikke kan udfylde en selvangivelse, fordi det er alt for besværligt.

Når alle kan se, at skattesystemet er alt for kompliceret, er det underligt, at der ikke bliver gjort noget ved det. Både på venstrefløjen og højrefløjen burde det være oplagt at ændre skattesystemet. Politikernes mål burde være, at alle kan finde ud af at udfylde en selvangivelse. Eller i hvert fald flertallet af danskere.

Hvor mange politikere mon selv kan finde ud af at indgive en korrekt selvangivelse? Det ville også være interessant at vide, hvor mange danskere, der egentlig snyder sig selv,  fordi de ikke har styr på deres fradrag. Du kan ikke være sikker på, at SKAT har udfyldt din selvangivelse korrekt for dig. Sådan er det faktisk sjældent.

Det ville være dejligt, hvis politikere en dag indrømmede, at det nuværende skattesystem ikke gavner nogen personer. Lad os da lave skatten om til en flad skat. På den måde kan vi også lettere se, hvad vi rent faktisk betaler i skat.

Læs kommentaren om skattesystemet.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *