Guide: Tilmeld Googles webmasterværktøjer

Når du har tilmeldt Google Analytics, vil du stadig opleve, at der er en række funktioner, som du stadigvæk ikke har adgang til. Alt data om “Søgemaskineoptimering” i “Trafikkilder,” i Google Analytics, har du kun adgang til, hvis du kobler webmasterværktøjer sammen med Google Analytics.

Hvis du allerede bruger Google Analytics, er det en god idé at tilmelde sig webmasterværktøjer. Det koster dig ikke andet en lidt tid. Med hjælp fra denne guide burde det ikke tage dig særlig lang tid at koble de to værktøjer sammen.

Denne guide kræver, at du allerede har en Google Analytics konto, da jeg tilknytter Google Analytics med webmasterværktøjer. Desuden bruger jeg i denne guide Google Analytics koden til at bekræfte, at jeg ejer min hjemmeside i webmasterværktøjet.

PS: Ja, Google kalder det selv for webmasterværktøjer.

Tilmeld Webmasterværktøjer

1. Log ind på Webmasterværktøjer (Webmaster Tools) ved at trykke her.

2. Vælg “Tilføj et website (Add a site).” Her skriver du url’et på din hjemmeside.

3. Vælg Google Analytics til at finde din hjemmeside. Tryk “Bekræft (verify)”

Nu har du tilføjet dit domæne til Googles Webmasterværktøjer.

Hvis det ikke virker, kan du prøve nogle af de andre metoder. Start dog lige med at tjekke om Google Analytics sporingskode er placeret i headeren og ikke i footeren.

Tilmeld Webmasterværktøjer til Google Analytics

1. Nu skal du logge ind på din Google Analytics’ konto.

2. Vælg “Administrator (admin)” i højre hjørne.

3. Vælg menupunktet “Ejendomsindstillinger (Property Settings.)”

4. I bunden finder du “Indstillinger for Webmasterværktøjer (Webmaster Tools Settings.)” Her vælger du “Rediger (edit).”

5. Vælg din hjemmeside og gem.

Nu er webmasterværktøjer sat sammen med Analytics. Du kan tjekke det ved at gå til “Trafikkilder,” “Søgemaskineoptimering,” og vælge “Forespørgsler.”

Hvis det er sat korrekt op, vil du nu have adgang til denne del.

Jeg kommer i denne guide ikke nærmere ind på, hvad du skal bruge din nye data til, da det vil blive et meget langt indlæg. Det må du have til gode til en anden gang. 😀

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *