Guide: Sådan opretter du automatisk backup af dine blogindlæg

Når du en gang har prøvet at miste alle dine blogindlæg, fordi du ikke havde lavet en backup, så lærer du på den hårde måde at få styr på det.

Hvis du ikke har oplevet det endnu, så lov mig at du ikke tager chancen. 😀

Jeg har prøvet det, og det kan ikke anbefales. Derfor bruger jeg BackWPup. Det er en plugin til WordPress, som giver dig mulighed for at gemme en backup direkte i din dropbox. Du kan også sende dine backups andre steder hen. F.eks. e-mail, sugarsync osv.

Jeg anbefaler det til alle, som bruger WordPress. Da jeg hele tiden bliver spurgt, hvordan det skal sættes op, har jeg lavet denne simple guide til, hvordan du laver backup af dine blogindlæg og sider løbende.

Sådan installerer du BackWPup

1. Først skal du logge ind i WP kontrolpanel.

2. Gå til “Plugins” og vælg “Tilføj nyt.”

3. Søg efter: “BackWPup” og vælg herefter  “Installer nu” og “Aktiver plugin.”

4. Vælg “BackWPup” i Kontrolpanel menuen.

5.  I bunden vælger du “Backup Now!”

6. Vælg deres punkt nr. 2 “Create a Job” i højre side.

Disse punkter skal du udfylde i BackWPup

Der er en række forskellige ting, som du kan vælge at udfylde. For at gøre det ganske simpelt, laver jeg her blot en backup af det hele.

Under “General”

1. Giv din backup et passende navn. F.eks. Backup af blogindlæg

2. Vælg de ting, som du gerne vil lave en backup af. I første omgang bare behold de ting, som allerede er krydset af.

3. Under Job Destination skal du vælge, hvor du gerne vil sende din backup hen. Jeg bruger dropbox.

4. Log Files. Udfyld hvor du vil sende en e-mail hen til, hvis der er problemer med din backup. Du kan også vælge at få en e-mail hver gang, BackWPup foretager en backup. Det er bare virkelig irriterende, hvis du sætter den til at foretage backup hver dag.

Under Schedule

1. Start job. Vælg  with WordPress cron. Som standard står den til manuelt, og det skal den ikke, da vi gerne vil have, at den lave en backup automatisk.

2. Herefter vælger du, hvor tit du ønsker at foretage backup. Hvis du skriver mange indlæg, bør du vælge hver dag. Ellers er en gang om ugen fint.

Under Dropbox (hvis du altså valgte at lave backup hertil)

1. Ved Login vælger du Authenticate (full Dropbox). Det skal du gøre for at give BackWPup lov til at bruge dropbox uden hele tiden at spørge dig om lov.

2. Under Backup settings skal du vælge den mappe, som du ønsker at sende dine backups til.

Dvs. under Folder in Dropbox skriver du en mappe på denne måde: indsætdinmappe/

3. File Deletion står til 15. Det betyder, at den gemmer 15 gamle backups. Jeg plejer at gemme 5.

Nu burde dine blogindlæg være gemt direkte til din dropbox mappe.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *