En forsinket boganmeldelse af Unboss

“Unboss” af Lars Kolind og Jacob Bøtter, 311 sider, Jyllands-Postens Forlag.

For meget lang tid siden læste jeg Unboss, og jeg lovede faktisk også, at jeg ville anmelde den. Jeg fik aldrig gjort det, men jeg har hele tiden haft dårlig samvittighed over det. Så nu kommer en meget forsinket anmeldelse af Unboss.

Jeg har ikke tænkt mig at læse den igen i denne omgang, så det bliver en noget atypisk boganmeldelse, hvor jeg skriver lidt om, hvordan bogen har inspireret mig og været med til at ændre min tankegang.

Det er helt sikkert en af de mest moderne management bøger, du kan læse. Unboss giver dig idéer til, hvordan du kan indrette din (eller jeres) virksomhed på en mere moderne måde. Du skal simpelthen unbosse din virksomhed. Det gør du ved at samarbejde med alt fra ansatte, kunder, konkurrenter til leverandører og stole på, at mere frihed er vejen til en succesfuld virksomhed.

I løbet af bogen får du masser af eksempler på, hvordan du griber det an.

Formål fremfor profit

Bogen fokuserer meget på, at det ikke længere er nok kun at tænke på profit. Du skal tænke formål foran profit, og på den måde skaber du en hel bevægelse omkring din virksomhed.

Du skal skabe mere end blot profit. Det handler ikke om, at du ikke må tjene penge, men der skal være et formål med de ting, som du bruger din tid på. I bogen er de ikke i tvivl om, at pengene vælter ind, hvis du skaber en virksomhed med et formål, som alle ønsker at støtte.

I bogen kommer de med en række eksempler på virksomheder, som har tænkt i formål fremfor profit. Uanset hvilken branche du er i, kan du sagtens brygge din forretning om omkring et formål.

De fleste virksomheder har allerede et formål ved at eksistere, også selvom de ikke har tænkt videre over det. F.eks. skaber en legetøjsbutik glæde til børn og hjælper dem med at udvikle deres fantasi.

En virksomheds formål skal blive en del af virksomhedens DNA, og skal være det mål, som alle i virksomheden arbejder for. Et stærkt formål gør, at alle i virksomheden kæmper for virksomheden. De ansatte føler ikke, at de blot har et job, de har en mission.

Med det rette formål kan virksomheden endda få hjælp udefra fra folk, som ikke engang får løn af virksomheden. Et værdigt formål giver din virksomhed en bevægelse, som er klar til at kæmpe for virksomheden.

Unboss er en ny måde at tænke på

Igennem hele bogen er det tydeligt, at konceptet bag Unboss er, at verden er et sted fyldt med medspillere og ikke fjender. Når du samarbejder med andre, får du mere succes.

Det er et meget nobelt tiltag, og det er befriende at læse en bog, som ikke anser økonomi som et nulsumsspil. Fokusset er, at vi alle sammen kan tjene penge. I stedet for at bekæmpe hinanden kan vi bruge vores energi bedre ved at arbejde sammen.

Med fokus på formål kan vi alle sammen nå vores mål.

Dine partnere, konkurrenter, leverandører osv. skal du se som samarbejdspartnere, i stedet for nogen du skal kæmpe indædt mod for hele tiden at få den bedste pris.

Hvis det går godt for dine leverandører, behøver du ikke have ligeså stort fokus på, at du skal have den bedste pris fra dem. For en stærk leverandør gør det lettere for jeres virksomhed at nå jeres mål.

Unboss din virksomhed

Jeg beklager, at jeg ikke giver dig en lang liste over, hvad du kan gå i gang med.  Hvis du er interesseret i en ny måde at tænke på, skal du helt sikkert læse bogen. Den giver dig et andet syn på din virksomhed og omgivelserne omkring den.

I  bogen får du masser af eksempler på, hvordan du kan Unbosse din virksomhed. Det kan lade sig gøre inden for alle brancher, og du kan gøre det blandt alle dine afdelinger i virksomheden. Alt fra indkøbsafdelingen til marketingsafdelingen. Alt fra sælgere til ingeniører kan blive unbosset.

Bogen er for alle, som ønsker forbedringer, og som ønsker at motivere sine ansatte. Det er en motivationsbog, som går længere end det, da dine ansatte samtidig motiverer alle omkring sig.

Hvis du unbosser din virksomhed på den rigtige måde, får du en hær af ansatte, som sælger virksomhedens budskab til kunder. Her tænker bogen ikke kun på sælgere. Det næste salg kan ligeså godt komme fra andre steder i virksomheden, da alle arbejder for samme formål og ikke kun tænker på sit eget arbejdsområde.

Dine kunder vil samtidig elske din virksomheds formål, og de spreder derved dit budskab videre til deres omgivelser.

At Unbosse din virksomhed handler om hele virksomheden. Alt fra kontoromgivelser til forhandling med leverandører. Alt kan unbosses. Hvis du vil udfordres i din tankegang, skal du helt sikkert læse denne bog.

Bogen kan købes som pdf og fysisk bog hos Saxo.com. Du kan finde mere information om bogen på Unboss.dk.

3 måder til at indføre content marketing i din virksomhed

Content marketing er ikke noget nyt, da det er blevet brugt i mange år og i mange forskellige brancher. Sociale medier har gjort, at det er blevet endnu mere relevant, og det er også grunden til, at de fleste kigger mod content marketing. I dag er det let for virksomheder (både store og små) at dele indhold, som kunder (og måske-kunder) kan dele let via sociale medier.

Sociale medier har givet brugerne en stor magt. I dag kan gode og dårlige historier om en virksomhed sprede sig hurtigere end nogensinde før. Da kunderne har fået mere magt, har content marketing også fået langt større betydning end tidligere, da virksomheder gerne vil have, at kunder deler deres indhold til dem, som de kender.

Noget af det gode ved content marketing er, at det ikke kun er for store virksomhed med en kæmpe kommunikationsafdeling. For det er selvfølgelig klart, at store virksomheder kan skabe langt mere content marketing end en lille tømrervirksomhed. Men hvis du sidder i en mindre virksomhed, kan du stadig få masser ud af content marketing, da det slet ikke behøver at være dyrt at gå i gang med.

Her får du nogle bud på kanaler, hvor du kan sprede din virksomheds viden.

Blog

Alle virksomheder kan starte en blog i morgen. Faktisk bør alle virksomheder have en firmablog, hvor de fortæller om deres virksomhed og alle de ting, som virksomheden er gode til. En virksomhed bør altid stræbe efter at være ekspert inden for sit felt.

Hele ideen bag content marketing er, at du deler indhold, som andre kan bruge. Her tænker du ikke direkte på, at du skal sælge til alle, som læser dine blogindlæg.

Men når du skaber masser af godt indhold, vil dine læsere se dig som ekspert inden for dit område. Ja, hvem tror du, at de går til, når de en dag skal bruge en ekspert?

Sociale medier

Når jeg skriver sociale medier, tænker jeg ikke kun på, at jeres virksomhed har en Facebook profil. Det er handler ligeså meget om, at jeres ansatte er aktive på sociale medier og hjælper andre mennesker, når der er behov for det.

Denne del er selvfølgelig brugt flittigt inden for online markedsføring, hvor alle hjælper hinanden hele tiden, uden at man forventer at få noget igen. Men denne metode er god for alle virksomheder.

Alle virksomheder får noget ud af at lade deres ansatte være til stede på sociale medier.

En tømrer har masser af viden, som almindelige danskere er interesseret i, når de selv skal bygge noget. Du skal ikke være bange for at dele denne viden, selvom du måske tænker, hvorfor skulle de bruge dig, når du gratis fortæller, hvordan de skal gøre. Det skyldes, at de aldrig kommer til at kunne gøre det ligeså godt som dig, og det ved folk også godt. Husk at du er eksperten.

Alle brancher kan indarbejde brugen af sociale medier i deres virksomehed.

Få en Youtube kanal

Det er ikke alle, som bryder sig om at skrive lange blogindlæg, og det er heller ikke alle, som ønsker at læse lange blogindlæg. Den føromtalte tømrer kan desuden få masser ud af at vise, hvordan han løser en given opgave.

På den måde kan brugeren se, hvordan en rigtig tømrer arbejder.

Smid en kommentar om content marketing. F.eks. hvordan jeres virksomhed arbejder med det.

Kold tyrker er ikke vejen frem med sociale medier

De fleste kender til følelsen af, at de bruger alt for meget tid på sociale medier. I afmagt prøver mange en kold tyrker af sociale medier. Denne metode bliver mest brugt, når du ikke føler, at du når de ting, som du gerne vil.

Det er de færreste, som har et mål om at nå at læse en masse opdateringer på sociale medier. Facebook, Twitter, Google+ osv. er fantastiske medier til at overspringshandle.

Jeg prøvede selv en kold tyrker på et tidspunkt, og jeg fik lavet en del arbejde, men jeg følte mig ret uinspiseret i den periode, da jeg ikke længere havde den store kontakt med omverden.

På overfladen virker det som en god idé med en kold tyrker, da du sagtens kan undvære folks statusopdateringer om deres løbetider, børn osv. I hvert fald hvis vi kun har fokus på det arbejdsmæssige.

Men efter at jeg afsluttede min kolde tyrker og begyndte på sociale medier igen, er jeg kommet frem til, at der er flere gode ting forbundet med sociale medier end dårlige. Ikke overraskende!!!!

Der er simpelthen mange gode grunde til at bruge sociale medier. Både privat og arbejdsmæssigt. Det kommer selvfølgelig an på, hvad dit arbejde består af.

Hvis du har lyst til at droppe sociale medier, vil jeg i stedet opfordre dig til, at du lærer at bruge sociale medier på en konstruktiv måde.

Du skal lære at bruge sociale medier, da der er masser af vinde med dem. Du kan følge med i, hvad der sker omkring dig og som virksomhed bør du være på dem.

Kold tyrker viser, at du har et problem

Hvis det kommer dertil, hvor du har brug for en kold tyrker fra sociale medier, har du et alvorligt problem. Det er tid til at tænke over, hvad det helt præcist er, at du overspringshandler fra. Laver du noget, som du ikke synes er sjovt? Er du dårlig til at prioritere din tid?

Problemet ved at undgå sociale medier er, at du går glip af alle de muligheder, som du finder på dem. Når sociale medier bruges korrekt, giver de os virkelig meget tilbage. Du kan finde gode råd, få inspiration eller måske bare slappe af, mens du ser videoer med katte. Hvis valget står mellem TV og sociale medier,  ved jeg godt, hvad jeg ville vælge fra.

Hvis du har prøvet en kold tyrker fra sociale medier, eller har overvejet det, kender du nok følelsen af ikke at nå de ting, som du gerne vil. Det er let at kaste sit had på sociale medier, da du i stedet for at arbejde har brugt den seneste time på at opdatere din browser for at se, om der er nogen, der har svaret på din seneste statusopdatering.

Jeg husker dog tiden inden sociale medier, og der var der nu også perioder, hvor man ikke lavede noget som helst. Dengang stirrede man bare ud i luften, så TV, læste avisen eller snakkede med sine venner.

Med sociale medier kan mange have svært ved at fokusere, og derfor virker en kold tyrker som den eneste oplagte mulighed. Men jeg vil opfordre dig til at finde ud af, hvad det helt præcist er, at du flygter fra? Måske det er tid til at bruge din tid anderledes, hvis det du laver ikke længere er sjovt.

Kold tyrker fjerner også de gode ting ved sociale medier

Der er mange fantastiske ting ved sociale medier, og de ting mister du også, hvis du stopper med at bruge dem. At undgå sociale medier er lidt ligesom at cutte alle sine venner eller kæreste ud af ens liv, fordi du simpelthen bruger for meget tid på dem. Det er ikke en holdbar løsning i længden. Lær i stedet hvordan du kan bruge sociale medier på en brugbar måde. Tænk over hvad du godt kan lide ved sociale medier.

Du kan prøve at opstille nogle regler for, hvornår du går på sociale medier. Nogen har gode erfaringer med kun at gå på sociale medier, når de drikker kaffe. Personligt prøver jeg først at gå på sociale medier, når jeg har arbejdet i fire timer. Til sidst i indlægget kommer jeg med nogle eksempler på social medie regler, som du kan indføre i dit liv.

Et andet problem med en kold tyrker er, at når du begynder på sociale medier igen, ender du med at ryge tilbage i samme gamle spor. Derfor fungerer det bedre med nogle faste regler fremfor bare at undgå sociale medier.

Derfor er sociale medier fantastiske

Det, jeg især opdagede, da jeg forsøgte mig med en kold tyrker, var, at jeg ikke var særlig inspireret til at skrive nogle indlæg i denne periode. Det er selvfølgelig et problem, hvis man lever af at skrive. Alle kan dog blive inspireret på den ene eller anden måde ved at bruge sociale medier.

Mennesker bliver inspireret af hinanden, og det er ikke en god idé at isolere dig fra omverden. Uanset hvilken branche du arbejder inden for, kan du finde masser af inspiration på sociale medier.

Sociale medier afspejler meget godt de ting, som du interesserer dig for. Hvis din Facebook eller Google+ er røvkedelig, bør du nok overveje, om du har de rigtige venner.

Du har selvfølgelig kun brug for regler, hvis du synes, at du har et problem. Regler for sociale medier kan være fornuftige, hvis du har en tendens til at bruge for lang tid på sociale medier.

Cut ned – men drop dem ikke.

Forslag til regler

Det er ikke meningen, at du skal indføre alle disse regler. Prøv nogle af dem og find ud af, hvad der virker for dig.

–  Vælg et tidsrum hvor du ikke må gå på sociale medier. (f.eks. arbejdsdagens første fire timer)

– Tjek først sociale medier når du har nået de ting, som du gerne vil opnå den dag.

– Tjek kun sociale medier samme tidspunkt hver dag. (F.eks. morgen hvis du godt kan lide at starte din dag med at vide, hvad der er sket derude. Eller hvis dit job kræver, at du skal vide, hvad der er sket omkring dig.)

– Tjek kun sociale medier på din mobil og brug kun computer til at arbejde.

– Vælg et sted hvor det er ok at tjekke sociale medier. (Så du ikke bare er online alle steder. F.eks. en sofa)

Hvad er din erfaring med regler for sociale medier?

Arbejde uden en fast base

God arbejdsbase med kaffe og wifi

Starbucks – Wifi og kaffe

Jeg kan godt forstå, at mange selvstændige vælger at have et kontor, da det giver en base, hvor du ved, at du skal arbejde. På den måde bliver et kontor en del af at skabe gode vaner. Nu du sidder på dit kontor, ved du, at du skal arbejde indtil et bestemt tidspunkt.

Selvfølgelig kan et kontor også blive en del af dine dårlige vaner, hvor du bare møder op og tjekker Facebook og ikke får lavet noget. Så det hele handler om at skabe gode vaner i stedet for dårlige vaner. Det gode er, at disse gode vaner kan skabes alle steder, så du behøver egentlig ikke et kontor, hvis du bare tænker over, hvad der virker for dig.

Hvis du er i stand til at skabe et mønster af gode vaner uden kontor,  kan du arbejde alle steder. Du er ikke længere bundet til en fysisk placering for at arbejde effektivt.

Det er relevant for mig pt., da jeg cykler fra København til Rom, og jeg har derfor ikke en fast base, som jeg kan arbejde fra. Jeg kommer ikke til at have en fast arbejdsbase de næste par måneder, og det har allerede skabt en del problemer og givet mig en del erfaringer om at arbejde uden en base.

Dårlige vaner kommer af sig selv

Jeg har fundet ud af, at dårlige vaner kommer helt af sig selv. For mig startede det med, at jeg ikke gjorde de ting, som jeg ved, virker for mig.

Pludselig var Facebook, Twitter og Google+ en del af mit morgenprogram. Jeg faldt over spændende artikler, som jeg normalt ville gemme på en “Read Later” liste og derved kun læse, hvis jeg stadigvæk gad læse dem senere. Pludselig var alle nyheder interessante nok til at læse.

Herefter kunne jeg ende i en diskussion på Facebook om et eller andet emne, som ingen nogensinde bliver enige om. Læse nogle flere statusopteringer og like dem.

Med dette mønster forsvandt der pludselig 2-3 timers arbejdstid, og så begyndte jeg at tænke over, hvorfor jeg ikke bare overholdt de gode vaner, som jeg ved virker.

Svaret blev noget i stil med:

“Jeg kan ikke arbejde, når der er så meget larm på Starbucks (god arbejdsbase med kaffe og wifi.)”

“Jeg stod også for sent op, og hvis jeg bare var stået tidligere op, havde jeg nået det hele.”

“Jeg fik ikke nok kaffe, og så er det klart, at jeg ikke kan arbejde. Hvis jeg bare lige drikker en kop kaffe til, så er jeg klar til at arbejde….”

“Hvis min kæreste var stået tidligere op, havde vi også kunne komme tidligere på café.”

Det rigtige svar er altid:

“Jeg lavede ikke noget, fordi jeg ikke  gik i gang med at lave noget med det samme, og det kan jeg kun anklage mig selv for.”

Gode vaner skabes

Pludselig er vi tilbage til de gode vaner, og hvorfor de er vigtige. Faktisk uanset om du arbejder på kontor, derhjemme eller rundt om i verden.

Find et mønster som virker for dig. Gå i gang med at arbejde med det samme.

For mit vedkommende kræver mit job ikke andet end en computer og internetadgang. Når der ikke er internetadgang, kan jeg  stadigvæk godt skrive nogle ting, så der er ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at arbejde.

De gode vaner som jeg igen bruger:

1. Læs en række statements som jeg har nedskrevet.

2. Drik kaffe mens jeg tjekker kundemails. Hvis der ikke er kaffe, tjekker jeg e-mails i ca. 30 min.

3. Arbejd udfra 30/30 app’en. Har tidligere skrevet om den her.

4. Tjek først sociale medier (og andre overspringshandlinger) efter ca. 4 timers skrivning.

Blogs får forbrugere til at købe

Red: Rapporten er blevet fjernet fra nettet. Jeg håber, at der snart kommer flere indlæg af denne type.

I en rapport fra Technorati Media konkluderes der, at blogs har større betydning end sociale medier, når forbruger vælger, hvilken produkter de skal købe. Her tænkes der ikke på virksomheders egne blogs men på individuelle bloggere. Det er dem, som forbrugerne stoler på.

Hele rapporten kan læses her. Men jeg kommer nærmere ind på resultaterne senere, så du slipper for at læse rapporten.

Hvis du sælger produkter, er det virkelig en interessant udvikling, som betyder, at du bliver nødt til at forholde dig til bloggere. Rapporten er fra USA, men udviklingen ses også herhjemme dog nok stadig i mindre grad. Men det skal nok komme. Flere store firmaer er allerede klar over det, og markedsføringen på blogs er allerede flittigt brugt herhjemme.

Hvem er disse individuelle bloggere?

Alle kan blive blogger. Det kræver bare, at man opretter en blog og begynder at skrive en masse. Der findes allerede en række kæmpe blogs i Danmark. Især inden for tøj- og fashion, livsstil og skønhed osv. Udviklingen går kun en vej, og alle kommer nok til at flirte med blogmediet i fremtiden.

Blandt unge er det allerede tilfældet. Det der adskiller en god blogger med en dårlig blogger er, om man rent faktisk får skrevet noget, og om det man skriver har en interesse.

Hvem er Technorati Media?

Inden jeg kommer alt for godt i gang med rapporten, er det selvfølelig relevant at fortælle, hvem Technorati Media er, og hvordan de har lavet rapporten. Hvis du ikke interesserer dig synderligt for kildekritik, er du velkommen til at springe dette punkt over og gå direkte videre til “Om rapporten.” Det er muligt, at det er min akademiske baggrund, som har miljøskadet mig, og rent faktisk ikke bare blindt viderebringer den ene historie efter den anden uden at tjekke noget som helst om, hvordan rapporten er lavet, eller hvem der har lavet den.

 Her bruger brands deres penge

Der findes ingen store brands, som i dag ikke bruger sociale medier. Det er især Facebook, som er et populært valg, når der skal vælges social medie kilde.

Hvor forbrugerne finder produkter

Det er her, at rapporten bliver virkelig interessant, da Facebook nok ikke er det bedste sted at bruge alle sine penge, hvis man gerne vil nå ud til sine kunder. Især ikke hvis man prøver at ramme en bestemt målgruppe. F.eks. unge som interesserer sig for makeup.

I Danmark er der den fordel, at stort set alle er på Facebook, så det er et ekstrem godt netværk, hvis du vil ramme din målgruppe. Tallene fra USA er især interessante, hvis du skriver på dansk, eller hvis du interesserer dig for, hvor udviklingen går hen.

Ovenstående figur viser, hvor forbrugere finder indflydelse henne online, når de skal købe et nyt produkt. Det er især værd at bemærke, hvor stor indflydelse blogs har på forbrugernes valg. Det svære, i forhold til Facebook, er for virksomhederne, at de skal finde de rigtige blogs at få deres produkter ud til.

Som virksomhed kan du kigge mod bloggernetværk, og de hjælper dig gerne med at finde de bloggere, som passer til din virksomhed. Ja, det koster penge. Det gør god markedsføring. F.eks. Bloggers Delight.

Du skal dog ikke droppe alt din markedsføring på andre platforme end blogs, for i samme rapport står der også, at blogs kun bliver brugt af 45% og kun 29% har tillid til blogs.

På næste figur kan du se tilliden til forskellige medier, og det er stadig væk etablerede nyhedssider, som har høj tillid. Så det kan stadig være en god idé at skrive pressemeddelelser og være aktiv mod nyhedstjenester. Journalister på disse nyheder finder dog tit deres nyheder fra Twitter, Facebook og endda også din firmablog, hvis du skriver noget interessant. Derfor skal du være over det hele og helst hele tiden.

Hvad kan brands lære af det?

De skal holde op med kun at bruge krudt på Facebook og især kigge mod mange af de andre sociale medier. Det er en god idé at sende sine produkter ud til bloggere og skabe en buzz omkring ens produkt. På store blogs skal du dog ikke regne med, at de gider skrive om dien produkter, bare fordi du sender dem. De modtager masser af produkter, og hvis du ikke sender en check med, skal du nok ikke regne med, at dit produkt bliver omtalt.

Man kan diskutere, om det er en god udvikling, at blogs skriver om produkter, når de får penge for dem. Jeg synes, at det er helt fair, at bloggere får mulighed for at tjene penge på deres blogs. De bruger tid på den, og de har en stor værdi for deres læsere. Det må være op til  den enkelte blogger at afgøre, hvor mange reklamer, og hvor mange sponseret indlæg de ønsker at frembringe.

Hvis en blogger skriver om de produkter, som de i forvejen godt kan lide, kan jeg ikke se problemet i det. Hvis en bloggere skriver positive anmeldelser af produkter, som læserne ikke er enige i, så skal bloggeren nok få det at vide, og læserne vil droppe at læse bloggeren. Lad os nu stole en lille smule på forbrugerne.

Konklusionen må mest af alt være, at du skal være til stede på så mange sociale medier, som jeres virksomhed kan overskue. Hvis du har et produkt, er det en god idé at bruge blogs til at komme ud med dine produkter. Tænk især på hvilken målgruppe,  du gerne vil ramme. Her kan de store bloggernetværk hjælpe med at finde relevant viden.

Hvad siger alt dette om danske forhold?

Allerførst er det vigtigt at påpege, at bare fordi alle danskere er på Facebook, er det ikke nødvendigvis det bedste sted for din virksomhed at ramme dem. Hvis din målgruppe f.eks. bruger mere tid på Youtube, er det der, at du (også) skal være. Men du bør egentlig bare være til stede alle steder.

Tiderne er skiftet, og du kan ikke længere fange alle på samme platform. Ikke engang på Facebook. Men derfor skal du poste på Facebook og skabe relevant indhold.

Blogs får også større og større betydning herhjemme. Både firmaets egen blog som giver jer en unik mulighed for at dele jeres erfaringer med omverdenen. Det er også god SEO at bruge en blog, så det er bare dumt ikke at bruge den. Men i skal også kigge mod eksterne blogs, da de kan få jeres produkt ud til den målgruppe, som i gerne vil ramme. Hvis du f.eks. sælger smykker eller makeup, er der masser af blogs, som passer perfekt til dig. Endnu en gang er det også god SEO, at der bliver skrevet en masse seriøse artikler på forskellige blogs om jeres virksomhed.

Indlægget er skrevet med accept fra Technorati Media. Jeg kan kun råde dig til at kigge mere i deres rapport, for jeg har blot udvalgt et fåtal af de informationer, som du finder i den.

Information overload

En af de allermest fantastiske ting ved Internettet er, at du kan finde information om alt. Du kan blive ekspert inden for et område ved at låse dig inde i et mørkt lokale (kun med lyset fra din computer) og læse alt om et emne. For at få adgang til alt denne information skal du blot have en computer og Internetadgang.

Det gør, at du bliver nødt til at ændre adfærd for at kunne følge med. Taberne er dem, som ikke omstiller sig, og ikke forstår at information kan være gratis og samtidig penge værd. At du kan finde information gratis på Internettet betyder ikke, at du ikke kan tjene penge på information.

Det skyldes, at vi lever i en tid, hvor vi alle sammen lider af Information overload. Vi kan ikke overskue, hvor vi skal starte, når vi skal i gang med et nyt emne. Blandt værdifuld information (guldet) gemmer sig masser af ligegyldige informationer (junk).

Hvad er Information overload?

Information overload er, når du har adgang til så meget information, at du ikke længere kan overskue det. Vi får informationer over det hele. Tekst, videoer, podcast, TV, bøger, akademiske rapporter, lydbøger, wikipedia, blogs, kurser, webinars, social medie statusser, reklamer osv. Hvis du prøver at følge med i det hele, lider du allerede af Information overload. Det kan være alt fra nyheder om krigen i Afghanistan til 10 gode råd til, hvordan du forbedrer din søgemaskineoptimering.

Information overload er den situation, hvor du kan sætte dig ned og gå i gang med at læse alt information uden nogensinde at blive færdig, for der er altid lidt mere, som du bør læse. Du kan altid blive klogere, og det er kun tiden, som begrænser dig.

Alt information kan deles op i junk eller guld.

Junk

Det er alt den viden, som du egentlig godt kan undvære, og som stjæler din tid for at fuldføre noget meningsfuldt.

Junk kan sagtens bruges som afstressning, hvis du begrænser brugen af det. Junk skal betragtes som underholdning. Vi kan godt undvære det, men vi bruger tid på det, fordi vi bliver glade af at se det. Hvem elsker f.eks. ikke at se på katte på Youtube?

Hvad der er junk for den ene person, kan sagtens være guld for en anden. I 4-Hour Workweek skriver Tim Ferriss f.eks., at man ikke behøver læse nyheder, da de blot spilder ens tid. Hvis du gerne vil være spindoktorer for en politiker, er det en god idé at følge med i samfundet omkring dig. Det handler om at tænke over, hvad man tillægger værdi i ens liv. Hver gang du læser en nyhed, kan du spørge dig selv om, hvorfor du læser denne nyhed?

Hvis du har en Mac, kan du bruge “Reading list (læseliste)” funktionen. Her gemmer du alle de nyheder, som du får lyst til at læse. Senere på dagen vurderer du, om det er guld eller junk. De fleste nyheder er junk, og når du begynder at gemme dem på en læseliste (vurderingsliste), ender det gerne med, at du ikke gider læse nyheden. Den var blot en overspringshandling i nu’et.

Guldet

Det er selvfølgelig den information, som vi gerne vil have overvægt af. Det er alt det, som gør dig klogere på det, som du godt vil være klogere på. Som sagt kan det være forskelligt, hvad der er værdifuldt fra person til person.

Det hele bunder i, at vi har begrænset tid, og i erkendelse af det kan vi ligeså godt bruge tiden på at læse noget, som øger vores viden inden for et felt, som vi interesserer os for.

Information overload er din redning

Jeg taler tit med folk, som ikke mener, at man kan tjene penge på information mere, da alle mennesker kan skaffe viden gratis på Internettet. Det er en forkert tankegang, da man glemmer, at der er så meget information, at du ender med stress, hvis du skal forholde dig til det hele.

Uanset hvad du interesserer dig for, kan du være sikker på, at der findes masser af gratis information om emnet. Dine kunder kan vælge at spørge dig, eller de kan vælge selv at læse alt den gratis information. Heldigvis for dig har de begrænset tid.

Du bliver gatekeeper for alle de mennesker, som godt vil vide mere om dit emne, men som ikke selv gider bruge tid på at finde relevant indhold. Det er uanset, hvad du interesserer dig for. Inden for alt fra kost, SEO til styrketræning kan du finde masser af gratis information. Meget af denne information kommer med forskellige budskaber og løsninger. Hvis man prøver at finde ud af, hvad der er sandt eller falsk, ender man ofte med Information overload.

Derfor sulter folk efter nogen, som kan skabe en holdning på vegne af dem. Gatekeepere som de kan følge. De kan ikke selv overskue at finde ud af, hvad der er op og ned inden for et given felt. Derfor vælger de dig som ekspert, hvis de føler, at du præsenterer ting for dem på en simpel og overskuelig måde.

Pludselig er din information noget værd, da andre mennesker tillægger din information en værdi. Måske ved de godt, at de kan finde information om dit emne gratis på Internettet (det gør de), men det er underordnet.

Når du præsenterer ting på en simpel måde, så lytter folk også til dig.

Guide: Tilmeld Googles webmasterværktøjer

Når du har tilmeldt Google Analytics, vil du stadig opleve, at der er en række funktioner, som du stadigvæk ikke har adgang til. Alt data om “Søgemaskineoptimering” i “Trafikkilder,” i Google Analytics, har du kun adgang til, hvis du kobler webmasterværktøjer sammen med Google Analytics.

Hvis du allerede bruger Google Analytics, er det en god idé at tilmelde sig webmasterværktøjer. Det koster dig ikke andet en lidt tid. Med hjælp fra denne guide burde det ikke tage dig særlig lang tid at koble de to værktøjer sammen.

Denne guide kræver, at du allerede har en Google Analytics konto, da jeg tilknytter Google Analytics med webmasterværktøjer. Desuden bruger jeg i denne guide Google Analytics koden til at bekræfte, at jeg ejer min hjemmeside i webmasterværktøjet.

PS: Ja, Google kalder det selv for webmasterværktøjer.

Tilmeld Webmasterværktøjer

1. Log ind på Webmasterværktøjer (Webmaster Tools) ved at trykke her.

2. Vælg “Tilføj et website (Add a site).” Her skriver du url’et på din hjemmeside.

3. Vælg Google Analytics til at finde din hjemmeside. Tryk “Bekræft (verify)”

Nu har du tilføjet dit domæne til Googles Webmasterværktøjer.

Hvis det ikke virker, kan du prøve nogle af de andre metoder. Start dog lige med at tjekke om Google Analytics sporingskode er placeret i headeren og ikke i footeren.

Tilmeld Webmasterværktøjer til Google Analytics

1. Nu skal du logge ind på din Google Analytics’ konto.

2. Vælg “Administrator (admin)” i højre hjørne.

3. Vælg menupunktet “Ejendomsindstillinger (Property Settings.)”

4. I bunden finder du “Indstillinger for Webmasterværktøjer (Webmaster Tools Settings.)” Her vælger du “Rediger (edit).”

5. Vælg din hjemmeside og gem.

Nu er webmasterværktøjer sat sammen med Analytics. Du kan tjekke det ved at gå til “Trafikkilder,” “Søgemaskineoptimering,” og vælge “Forespørgsler.”

Hvis det er sat korrekt op, vil du nu have adgang til denne del.

Jeg kommer i denne guide ikke nærmere ind på, hvad du skal bruge din nye data til, da det vil blive et meget langt indlæg. Det må du have til gode til en anden gang. 😀

Sådan får du let Google Authorship

Red: Google har udtalt, at Google Authorship ikke kommer til at have betydning for søgeresultaterne. Det er alligevel en god idé at tage ejerskab over sine artikler via Google Authorship. Blot af nogle andre grunde.

Hvis din hjemmeside er sat op i WordPress, kan du opsætte Google Authorship på en super let måde. Tidligere skulle du indsætte en kode i din header.php. Her er en guide til det.

Nu kan du let få dit profilbillede frem i søgeresultaterne.

Det kræver to ting

1. En Google + konto

2. WordPress SEO by Yoast

WordPress SEO by Yoast

1. Du skal vælge “Tilføj nyt” plugin og her søger du efter WordPress SEO by Yoast.

2. Herefter aktiverer du det.

3. Gå til “Brugere” i kontrolpanelet og vælg “Din profil.”

4. Nu kan du vælge Google+ under kontaktinformationer. Her skriver du dit Google+ ID. Når du går ind på din Google+ profil, skal du blot vælge url’et til din profil.

På Google+

Nu skal du igen tilbage til din Google+ profil, hvor du skal knytte din WordPress hjemmeside sammen med din Google+ profil.

1. Vælg “Om”

2. Under “Link” vælger “Rediger.”

3. Under “Bidragyder til” vælger du “Tilføj tilpasset link.”

4. Her skriver du domænet til din blog/hjemmeside. I mit tilfælde har jeg skrevet “Wordsmatter.dk.”

5. Tryk “Gem.”

Så er du færdig

Nu er du færdig. Der kan gå et stykke tid, inden dit billede kommer på Googles søgeresultater. Men du kan tjekke her, om du har sat det rigtigt op.

Du skal indtaste et blogindlæg for at se, om det er opsat korrekt. Du kan ikke bare taste dit hjemmesidedomæne ind. Se på billedet hvordan du skal gøre.

Det er svært at sige, hvor lang tid der går, inden dit billede dukker op i søgeresultaterne. For mig gik der fem dage.

Content marketing er det nye sort

Næsten alle steder på nettet bliver der snakket om content marketing. Det handler om at lave indhold, som folk gider at dele.

Der er ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at lave content marketing, for uanset hvad du er god til, kan du finde en platform, som passer til dig.

Hvis du elsker at skrive, er det helt oplagt, at du skriver blogindlæg. Hvis du ikke kan lide at skrive, kan du lave videoer og smide dem på Youtube.

Content marketing er redningen for alle de kommunikationsfolk, som universiteterne har uddannet i spandevis. Nu kan deres kompetencer pludselig bruges til noget, da indhold på Internettet skal kommunikeres rigtigt ud, så indholdet bliver delt og læst.

Hvad er content marketing?

Content marketing handler om at producere indhold, som kan tiltrække og skabe unikke kunderelationer. På wikipedia.dk skriver de, at det bruges til at engagere og tiltrække nuværende og potentielle målgrupper. Det er rimelig nøjagtigt, da det i sidste ende handler om at skabe unikke kunderelationer. Men det går faktisk også udover det, da dine konkurrenter også ser dig som en væsentlig spiller på markedet, når du deler din erfaring med dem.

Når du benytter content marketing (og du ved noget) vil dine konkurrenter se dig som ekspert. Det er utroligt værdifuldt, hvis du bliver delt af andre inden for dit felt. De er ikke din målgruppe med hensyn til at tjene penge. Men de er i din målgruppe, hvis du vil anses som ekspert.

Det er svært at sælge din viden til en anden ekspert. Men da økonomi heldigvis ikke er et nulsumsspil, har det ingen betydning. Det er bare med at dele alt dit indhold. Også til konkurrenter. Det skaber troværdighed, og dine kunder og potentielle kunder ved alligevel godt, at der er konkurrenter på markedet.

Content marketing kan være alle mulige former for indhold. Tekstindhold, videoindhold, foredrag, magasiner, podcasts osv. På Internettet er det især blogs, videoindhold (youtube), podcasts, nyhedsbrev, webinars, der fylder rigtig meget. Der er masser af platforme at dele indhold på. Det er bare med at vælge det, som passer til dig.

Derfor snakker alle om content marketing

Virksomheder har længe brugt content marketing til at dele deres indhold. Før internettet kunne det f.eks. være, at virksomheden lavede et magasin, som blev delt gratis ud. Det gav virksomheden en god platform til at dele deres viden med kunder og ikke-kunder.

Så kom Google

Jeg husker tiderne inden Google, da det var umuligt at finde noget som helst på Internettet. Du kan prøve at bruge Facebooks søgefelt, hvis du gerne vil vide, hvordan de gode gamle dage var.

Google fik alt til at handle om placering i Google. Alle der arbejder med nettet, har nok flere gange  oplevet kunder, som næsten ikke engang kan sende en e-mail, sige: “Jeg vil ligge nr. 1 på Google.” Det siger lidt om, hvor meget en god Google placering betyder.

Det stigende fokus på Google, betød dog også, at tekstindholdet på hjemmesider handlede om at skrive til Google, mere end det handlede om at skrive til mennesker. Det er den slags indhold, som ingen gider dele.

Google har sidenhen lavet nogle opdateringer, som gør, at godt indhold har en vigtig rolle. Det har de selvfølgelig lavet, da du gerne vil finde relevante søgeresultater fremfor ligegyldige spamsider.

Og så kom sociale medier

Med sociale medier er det blevet langt lettere for (for)brugere at dele indhold med andre (for)brugere. Det betyder også, at de brokker sig højlydt, hvis der er noget, de er utilfredse med.

Nu skal du skrive indhold, som forbrugere gider læse. Det gavner både i Google, og det gavner især din virksomhed, hvis du laver indhold, som forbrugere gider dele med andre forbrugere. Hvis dit indhold bliver delt, har du gang i en omgang god content marketing.

Du bliver anset som ekspert inden for dit arbejdsområde. Forbrugere søger mod dig, når du producerer indhold, som gør dem klogere. Det er vigtigt, at du her bruger de sociale medier til at få dit indhold ud til omverdenen.

Alle kan dele indhold om noget

Når du interesserer dig for et område, har du helt sikkert en viden, som du kan dele med andre. Del dine erfaringer og du får helt sikkert også læsere og bliver delt på sociale medier.

Hvis du ikke mener, at du har noget relevant at dele med andre, skal du huske på, at du ikke skal overbevise eksperter men helt almindelige mennesker, som ikke har den samme viden som dig. De vil sætte stor pris på, at du deler indhold med dem.

Alle virksomheder har en unik viden og erfaring om deres branche. Det er denne viden, som virksomheder skal dele med omverdenen.

Vi bliver alle sammen klogere af, at du deler informationer, da det er med til at skabe idéer for andre mennesker. Derfor behøver du ikke kun dele indhold, som har noget med din arbejdsviden at gøre.

Skriv om hvad du laver i virksomheden, eller hvad din holdning er til forskellige emner. Det skaber troværdighed, at du agerer som et menneske med følelser og idéer.

Guide: Sådan opretter du automatisk backup af dine blogindlæg

Når du en gang har prøvet at miste alle dine blogindlæg, fordi du ikke havde lavet en backup, så lærer du på den hårde måde at få styr på det.

Hvis du ikke har oplevet det endnu, så lov mig at du ikke tager chancen. 😀

Jeg har prøvet det, og det kan ikke anbefales. Derfor bruger jeg BackWPup. Det er en plugin til WordPress, som giver dig mulighed for at gemme en backup direkte i din dropbox. Du kan også sende dine backups andre steder hen. F.eks. e-mail, sugarsync osv.

Jeg anbefaler det til alle, som bruger WordPress. Da jeg hele tiden bliver spurgt, hvordan det skal sættes op, har jeg lavet denne simple guide til, hvordan du laver backup af dine blogindlæg og sider løbende.

Sådan installerer du BackWPup

1. Først skal du logge ind i WP kontrolpanel.

2. Gå til “Plugins” og vælg “Tilføj nyt.”

3. Søg efter: “BackWPup” og vælg herefter  “Installer nu” og “Aktiver plugin.”

4. Vælg “BackWPup” i Kontrolpanel menuen.

5.  I bunden vælger du “Backup Now!”

6. Vælg deres punkt nr. 2 “Create a Job” i højre side.

Disse punkter skal du udfylde i BackWPup

Der er en række forskellige ting, som du kan vælge at udfylde. For at gøre det ganske simpelt, laver jeg her blot en backup af det hele.

Under “General”

1. Giv din backup et passende navn. F.eks. Backup af blogindlæg

2. Vælg de ting, som du gerne vil lave en backup af. I første omgang bare behold de ting, som allerede er krydset af.

3. Under Job Destination skal du vælge, hvor du gerne vil sende din backup hen. Jeg bruger dropbox.

4. Log Files. Udfyld hvor du vil sende en e-mail hen til, hvis der er problemer med din backup. Du kan også vælge at få en e-mail hver gang, BackWPup foretager en backup. Det er bare virkelig irriterende, hvis du sætter den til at foretage backup hver dag.

Under Schedule

1. Start job. Vælg  with WordPress cron. Som standard står den til manuelt, og det skal den ikke, da vi gerne vil have, at den lave en backup automatisk.

2. Herefter vælger du, hvor tit du ønsker at foretage backup. Hvis du skriver mange indlæg, bør du vælge hver dag. Ellers er en gang om ugen fint.

Under Dropbox (hvis du altså valgte at lave backup hertil)

1. Ved Login vælger du Authenticate (full Dropbox). Det skal du gøre for at give BackWPup lov til at bruge dropbox uden hele tiden at spørge dig om lov.

2. Under Backup settings skal du vælge den mappe, som du ønsker at sende dine backups til.

Dvs. under Folder in Dropbox skriver du en mappe på denne måde: indsætdinmappe/

3. File Deletion står til 15. Det betyder, at den gemmer 15 gamle backups. Jeg plejer at gemme 5.

Nu burde dine blogindlæg være gemt direkte til din dropbox mappe.