3 gode gratis skriveprogrammer

Da jeg gik på handelsskolen for ca. ti år siden, brugte alle Microsoft Word. Sidenhen begyndte mange også at bruge Pages, som er Apples skriveprogram. Det er de færreste, som har behov for at bruge penge på et skriveprogram.

Hvis du har kunder, som bruger Word, kan der selvfølgelig være en god grund til bruge det. Men egentlig synes jeg, at du skal overbevise dem om, at de skal bruge Google Doc i stedet.

Jeg bruger primært Google Doc og Evernote. Herudover skriver jeg de fleste ting direkte i WordPress, da meget af mit indhold bruges til blogs.

I starten brugte jeg Word, når jeg var offline. Heldigvis sker det ikke særlig tit mere. I dag bruger jeg primært Evernote, når jeg er offline, da det dækker alle mine behov.

Her er mine bud på tre skriveprogrammer, som du ligeså godt kan bruge, når du skal skrive. I sidste ende kommer det selvfølgelig an på, hvad du skal bruge dit tekstindhold til. Hvis det er til en blog, er der simpelthen ingen grund til at bruge Word.

Google Doc

Jeg er virkelig vild med Google Doc. Hvis du ikke allerede bruger det, skal du komme i gang med det samme.

Det er let at dele dokumenter med andre. Hvis de også bruger Google Doc, kan du invitere dem til dit dokument. Hvis de ikke bruger Google Doc, sender du bare et link til dit indlæg, og så har de alligevel mulighed for at se dokumentet.

En af de helt store fordele ved Google Doc er, at I kan oprette en chat og diskutere indholdet. Hvis du f.eks. skriver et debatindlæg og deler det med andre, så kan de markere noget af teksten og oprette en chatdiskussion.

Chatfunktionen giver dig mulighed for at forklare, hvad du mente med en bestemt formulering, og på den måde kommer evalueringen op på et højere niveau, da I kan diskutere formuleringer, eksempler osv. frem og tilbage.

Det er muligt at sætte det op til offline brug. På den måde kan du skrive videre på et indlæg, selvom du ikke har adgang til internettet. Det er dog ikke muligt at oprette nye indlæg, før du er online.

Evernote

Evernote er, som navnet også antyder, et skriveprogram til at tage noter. Det virker dog så godt, at jeg ofte ender med at skrive hele indlæg i det.

Evernote synkroniserer på tværs af alle dine enheder. Hvis jeg skriver noget på min mobil, kommer det automatisk på min computer.

Jeg har desuden ikke de store behov til et skriveprogram. Jeg elsker simple skriveprogrammer, som ikke kan en masse. Her er Evernote virkelig godt.

Notepad

Det er i hvert fald simpelt, og jeg bruger det faktisk en gang i mellem. Her er der kun fokus på din tekst. Intet andet.

Faktisk anbefalede en forlægger det også til mig, hvis man vil skrive en e-bog. Han kunne ikke fordrage, når forfattere sendte  Word dokumenter til ham, da det er umuligt at konvertere til en e-bog.

Hvis du skal i gang med at skrive en e-bog, skal du måske overveje Notepad. Ellers findes der også en række skriveprogrammer, som er lavet til, at du let kan skabe en e-bog.

Hvis du skal skrive indlæg til en blog, behøver du heller ikke mere end Notepad. Det er simpelt og gratis.

Hvilket skriveprogram bruger du, når du skal skrive tekst?

4 replies
  1. Liselotte
    Liselotte says:

    Jeg har for nylig fundet en applikation, der hedder Byword.

    Den kan lukke alt andet på computeren ude. Og den kan til og med fungere som en skrivemaskine, så teksten hele tiden “opdateres” midt på skærmen. Den er jeg vældig glad for.

    Og ellers har jeg genoptrænet min håndskrift og bruger notesbøger. Der var i høj grad brug for genoptræning.

    Svar
    • hjhansen
      hjhansen says:

      Cool. Jeg kender ikke selv Byword, men den vil jeg da tjekke ud på et tidspunkt. Personligt lukker jeg verden ude i en vis mængde tid pr. dag, og på den måde får jeg skrevet en del. Jeg kan godt lide at tjekke ting, når jeg skriver, og jeg har det derfor ikke godt med at være helt offline. 😀

      Jeg skriver ikke selv i hånden, da jeg har en frygtelig håndskrift, og jeg synes, at utallige notesbøger fylder for meget. Det skal dog siges, at jeg skal have alle mine ting i en rygsæk, da jeg har valgt at rejse rundt, mens jeg arbejder.

      Men der findes faktisk mange undersøgelser, der siger, at vi husker bedre, når vi skriver ting ned i notesbøger, så måske har du fat i noget af det rigtige.

      Svar
  2. Liselotte
    Liselotte says:

    Lige præcis det sidste er min erfaring, og noget jeg desværre havde glemt;-)

    Min gamle tysklærer brugte ellers meget krudt på at få det til at sidde fast hos os, at det man skriver, husker man bedre.

    Og min håndskrift var så elendig for to måneder siden, at jeg næsten ikke kunne skrive en huskeseddel, der var læselig. Nu er den ok, så det kan genlæres.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *